Vi er gået med i projektet fordi vi ved, at børn elsker at eksperimentere og de vil gerne prøve forskellige teknologier af. Her er det barnets egen kreativitet der kommer frem. Teknologi bevæger sig mellem det manuelle og lavteknologiske til strøm med lamper, motorer og batterier, og så over i robotter der skal programmeres. Det er en helt ny verden børnene for mulighed for at dykke ned i her. Det slutter heller ikke her i børnehaven, men når de starter i skole fortsætter de arbejdet med minimaker.
Minimaker giver gode muligheder for sproglig udvikling, sociale kompetencer og kreativitet. Og så er det bare sjovt for der er ingen facitliste.
Det er et mål, at børnene bliver gode til at tænke kreativt, være undersøgende, eksperimenterende og interesserede i at lege med teknologier.